Variabel

Betegnelse for et navn eller et symbol, som i et program benyttes til at repræsentere en del af arbejdslageret (hukommelsen). Når en variabel tildeles en værdi af programmet, lagres værdien automatisk i den del af arbejdslageret, som variablen repræsenterer, uden at programmøren behøver at bekymre sig om den fysiske adresse. Tilsvarende kan variablen umiddelbart indgå med den tildelte værdi i f.eks. beregningsoperationer.

Reglerne for navngivning og anvendelse af variable skifter med det anvendte programmeringssprog. I de fleste tilfælde skal variable defineres, inden de kan anvendes senere i et program; i andre sprog defineres en variabel automatisk, første gang den tildeles en værdi af programmet. Ligeledes er det almindeligt, at en variabel kun kan indeholde enten et enkelt heltal, et enkelt flydende tal eller en tekststreng (af begrænset længde), mens en variabel i f.eks. sproget APL kan repræsentere en n-dimensional matrix, indeholdende såvel tal som tekststrenge og endda andre matricer.

Navngivningen af variable er ofte underlagt begrænsninger med hensyn til længde, og til hvilke tegn der kan anvendes. Ofte skal et variabelnavn begynde med et bogstav, men kan i øvrigt indeholde både tal og visse specialtegn. Det kan her bemærkes, at begrebet bogstaver kun yderst sjældent strækker sig ud over den angelsaksiske opfattelse, dvs. a-z.

Derudover betragtes det som god programmeringsskik at anvende variabelnavne med et mnemoteknisk indhold (se mnemonic), som gør det nemmere at læse og vedligeholde et program. Se bl.a. ungarsk notation.