User Agent
(eller: UA).
I elektronisk post, der følger MOTIS (ISO 10021) eller X.400, er en UA den brugerrettede side af postsystemet. UA har funktioner til modtagelse af post i og afsendelse af post fra en elektronisk postkasse. I systemdefinitionen er den anden hovedkomponent MTA (Message Transfer Agent), som tager sig af transport af elektronisk post.
Der er defineret protokoller for kommunikation mellem UA'er; P2 tager sig af UA-UA-kommunikation, mens P7 angår UA-MTA-forholdet, når MTA'en virker som lagringsfacilitet for en UA, implementeret på en lille computer.

