UNIX

Et styresystem til flerbrugerdrift, oprindelig udviklet af Bell Labs. UNIX-udviklingen blev påbegyndt i slutningen af 1960'erne, men det var først i 1973, at en version, der minder om nutidens UNIX, så dagens lys. UNIX var oprindelig et internt projekt hos Bell Labs med det formål at muliggøre interaktiv udvikling på en minicomputer. Igennem 1970'erne var alle udvidelser til UNIX således betinget af Bell Laboratories' egne interne behov.

Som forskningsorganisation mente Bell Labs, at ideerne bag UNIX kunne have akademisk interesse, og gav derfor universiteter og læreanstalter mulighed for at anskaffe UNIX, inklusive kildeprogram, for et symbolsk beløb. Det skabte en lang række ingeniører og dataloger, der bragte ideerne med sig ud i erhvervslivet, og dermed fødtes interessen for at benytte UNIX kommercielt. I 1981 blev UNIX gjort kommercielt tilgængeligt af AT&T, som er moderselskab for Bell Labs.

Nøglen til UNIX's succes skal findes i produktets flytbarhed. UNIX er primært skrevet i programmeringssproget C, der også blev udviklet af Bell Laboratories. Det bevirker, at UNIX rimeligt nemt kan flyttes fra én computertype til en anden. Dette er en attraktiv situation for mange leverandører, idet udvikling af et proprietært styresystem er en bekostelig affære.

UNIX er samtidig et generelt styresystem, der dækker en lang række behov. UNIX anvender multitasking, som dels understøtter flerbrugerdriften, dels tillader de enkelte programmer at blive opbygget af interne parallelle processer. En anden egenskab er UNIX's kommandofortolker (eller shell), der giver mulighed for en nem sammenkædning af programmer og kommandoer via pipes. Specielt programmører værdsætter denne facilitet, da UNIX indeholder en hel suite af programmør-orienterede systemkommandoer, jf. UNIX's oprindelse. UNIX indeholder endvidere et hierarkisk, træstruktureret filsystem.

Fra midten af 1980'erne har UNIX været genstand for en intens markedsføring med henblik på at gøre styresystemet til en de-facto standard. Dette er i stor udstrækning lykkedes. Medvirkende hertil har været etableringen af System V Interface Definition (SVID).

UNIX har ofte været kritiseret for sit koncise, kortfattede kommandosprog, hvor de fleste kommandoer er synonymer på to eller tre bogstaver, som ikke er særlig nemme at lære for en almindelig bruger. Imidlertid skjuler de fleste kommercielle anvendelser kommandosproget for brugeren via menusystemer.

Grafiske brugergrænseflader, f.eks. X Window, OSF/Motif og open look, vil formentlig også medvirke til at gøre UNIX håndterligt for ikke-eksperter.

Et væsentligt problem ved UNIX har været de mange varianter af styresystemet, der har fandtes og stadig væk findes på markedet, f.eks. bsd unix, tillige med det forhold, at mange leverandører har lavet mindre tilpasninger i deres respektive implementeringer på forskellige computere. Dette har gjort, at UNIX-programmer ikke altid umiddelbart har kunnet flyttes fra en computer til en anden.

Da flytningen af UNIX-programmer normalt sker på kildetekstniveau, kræver det, at en programmelproducent har adgang til samtlige de computertyper, som programmellet skal leveres til. Dette begrænser udbuddet af programmer til UNIX-computere fra små maskinelleverandører samt det antal computere, som små programmelleverandører understøtter. Endvidere ses ofte, at programmer til UNIX-computere inden for endog samme computer-serie er i forskellige releases på grund af det omfattende arbejde med flytning. Det bevirker, at en bruger undertiden ikke umiddelbart kan skifte en mindre computer ud med en større med bibeholdelse af samme version af opgaveprogrammellet.

Problemerne omkring programmelkompatibilitet er forsøgt reduceret gennem interesseorganisationer som X/OPEN, OSF og UNIX International. Dette har begrænset antallet af varianter, men stadig ikke skabt det reelt åbne marked, som var hensigten. I takt med at antallet af anvendte processortyper indskrænkes, arbejdes der nu mod etablering af binære grænseflade-standarder, kaldet ABI (Application Binary Interface). Disse forventes at få afgørende betydning for UNIX's succes, idet der herved opnås samme grad af kompatibilitet og flytbarhed som på PC-markedet.