Topologi

I et blot nogenlunde stort datanet er det ikke praktisk muligt, at alle knuder har direkte indbyrdes forbindelser. De forbindelser, som realiseres, vil danne et geometrisk mønster, der betegnes nettets topologi.

I sine rene former kan net efter topologi inddeles i maskenet, ringnet, stjernenet, multipunktnet og net med træstruktur. I praksis er der dog ofte tale om kombinationer af disse grundformer.

I det offentlige telenet benyttes stjernenet i abonnentledningsnettet, maskenet mellem centraler inden for et geografisk afgrænset område og stjernenet i det overordnede net.

I lokale net træder de forskellige topologier klarere frem. PABC'ens ledningsnet er et stjernenet, mens LAN anvender bus eller ring. Træstruktur forekommer i de fleste fællesantenneanlæg. [[Image:topolog.gif|center|Forskellige mulige topologier for et datanet. Punkt-til-punktnet kan have form som a) en stjerne, b) en ring, c) et uregelmæsigt maskenet, d) et træ eller e) en fuldstændig forbundet graf. Net med broadcast kan anvende b) en ring, f) en bus, eller g) satellit]]

Forfattere: 
Mogens Ritsholm
Casper Thomsen