Token passing
En accesmetode, der benyttes i lokalnet af token bus- og token ring-typen.
Ordet token kommer fra engelsk og kan oversættes med stafet, pant, tegn, spillemønt, polet eller mærke; i denne sammenhæng er ordet stafet nok mest betegnende. En token er en speciel ramme, der cyklisk cirkuleres mellem de aktive stationer på lokalnettet. Hvis en station vil sende en blok til en anden, afventer den modtagelse af en stafet, der markerer at nettet er ledigt.
I et token bus net vil den afventende station sende sine data direkte til modtageren via den fælles bus, når en ledig stafet modtages. Derefter vil stationen afgive en ledig stafet til den næste station.
I et token ring net vil den afventende station ændre den ledige stafet til en dataramme, der herefter sendes rundt i ringen. Den adresserede modtager vil kopiere dataindholdet, men ringen bliver først frigivet, når datarammen er vendt tilbage til afsenderen. Afsenderen vil herefter fjerne datarammen og videregive en ledig stafet til den næste station i ringen.
I de nyeste 16 Mbit/s token ring net benyttes dog en facilitet, kaldet early token release. En afsender, der understøtter early token release, kan straks efter afsendelsen af de sidste data i en ramme frigive en ledig stafet. Effekten er større ydeevne, især i større token ring net med stor datatrafik, men på bekostning af en mere kompleks accesmetode.
I både token bus og token ring sikrer metoden, at senderetten flytter cyklisk mellem lokalnettets stationer, og dette sikrer, at kapaciteten udnyttes ligeligt og rimeligt forudsigeligt; dette skal ses som en modsætning til CSMA/CD, hvor den tilgængelige kapacitet for en station ikke kan forudsiges. Det er muligt at definere en vis prioritering af stationernes acces til nettet, men inden for hver prioritetsniveau vil den tilgængelige kapacitet stadig udnyttes ligeligt. Token passing-princippet giver således en effektiv og demokratisk udnyttelse af lokalnettet. Til gengæld er styringsmekanismerne mere komplicerede end i CSMA/CD. Token passing-princippet kan også være lidt mere sårbart end andre metoder, da alle stationers aktive medvirken på en eller anden måde er nødvendig. Derfor er der gjort meget for at sikre en automatisk, distribueret korrigering af fejlsituationer.

