Tilgangstid (B)
(eller: accestid, access time).
Tiden, der går, fra en lagerkreds (RAM eller ROM) modtager en adresse, indtil data på denne adresse er afleveret til databussen. Tilgangstiden skal ideelt set være så lille, at hovedprocessoren ikke skal vente. Er processorens klokfrekvens høj, skal tilgangstiden for lagerkredse være lille, medmindre nogle af klokcyklus-tiderne gøres til wait states.
Typiske værdier er 55-120 ns (nanosekunder) for dynamisk RAM (DRAM), 6-20 ns for statisk RAM, 200 ns for elektrisk programmerbare ROM-kredse og 35 ns for bipolære programmerbare ROM-kredse. Se også cache lager.

