Tegnorienteret protokol

(eller: byteorienteret protokol).

I en tegnorienteret protokol er datatransmissionen begrænset til overførsel af tegn, der er defineret i et tegnsæt, som protokollen er baseret på. Tegnsættet består af tegn såsom "A" og "1", der benyttes til overførsel af informationsindholdet. Herudover indeholder tegnsættet styretegn som f.eks. ACK, ETX (End Of Text) og ENQ, der alene udnyttes af protokollens mekanismer.

Selv om start-stop-transmission er tegnorienteret, betragtes denne type overførsel normalt ikke som en rigtig tegnorienteret protokol, da der ikke er mulighed for at rette bitfejl.

De egentlige tegnorienterede protokoller er alle baseret på standarden ISO 1745, som også kaldes basic mode. Grundelementet er overførsel af blokke af tegn, der indledes med genkendelige mønstre og afsluttes med et kontrolfelt, der tillader fejldetektering.

Den fastlagte brug af tegn tillader ikke, at datafelterne i en tegnorienteret protokol indeholder styretegn. Protokollen er derfor ikke kodetransparent. Dette kan imidlertid opnås med en særlig udnyttelse af DLE-tegn (Data Link Escape), hvor disse indskydes foran alle styretegn. Hvis der forekommer DLE-tegn i de data, som skal overføres, indsættes et ekstra DLE-tegn foran hvert af disse. Når modtageren får to DLE-tegn i ræækefølge, fjernes det første, og det andet opfattes som data.

I praksis er det varianter af ISO's standarder, som udnyttes til tegnorienterede protokoller. Mest udbredt er BSC. Til datakommunikation i forbindelse med administrativ edb er de tegnorienterede protokoller efterhånden erstattet af de bitorienterede protokoller. Inden for kommunikation i industrimiljøer og til særlige opgaver er de tegnorienterede protokoller imidlertid fortsat meget anvendt.