Standardiseret styresystem

Et styresystem, der har en sådan udbredelse på forskellige producenters computere, at det er blevet en de-facto standard. Eksempler på standardiserede styresystemer er: MS-DOS, UNIX og Windows.

Udviklingen af et styresystem kan være en særdeles bekostelig sag. Alligevel havde hver producent - og næsten også hver computerserie - indtil begyndelsen af 1980'erne deres eget specielle styresystem. Dette til trods for at der allerede i starten af 1970'erne var programmelhuse og universiteter, der havde påbegyndt udviklingen af standardiserede styresystemer, f.eks. UNIX. Fremkomsten af IBM's PC, hvis tekniske specifikationer var tilgængelige for alle, der ønskede at skabe kompatible produkter, styrkede behovet for et standardiseret styresystem.

De standardiserede styresystemer betyder, at programprodukter kan udvikles platformsuafhængigt, dvs. der opnås programportabilitet (tidligere blev programmel udviklet til - og under - et bestemt styresystem). Med programportabiliteten bliver udbredelsen af det enkelte programmelprodukt langt større, hvilket bl.a. er forudsætningen for de mange billige programprodukter til PC-udstyr. Brugeren opnår samtidig en større valgfrihed, når maskinel skal udskiftes (programmel kan genanvendes). Portabiliteten kan dog også opnås på anden vis, se Java.

Der er i øvrigt ikke altid kun tale om styresystemer til mindre computere. Omkring 1978 gennemførte IBM, presset af den amerikanske antitrustlovgivning, en unbundling (selvstændig prissætning) af bl.a. styresystemer til store computere, idet alternative computerproducenter ønskede at anvende IBM's styresystemer på kompatible computere.