Spor

(eller: track).

Den del af overfladen på en databærer, hvori data skrives og læses. Sporet danner en meget tynd "linie" på overfladen, hvori data indkodes bit for bit på en seriel form.

På magnetiske pladers overflade ligger sporene koncentrisk, ofte på begge sider af pladen. Disse bit kan læses eller modificeres af et læse/skrivehoved, der kan bevæge sig ad en radius i cirklen og stille sig lige over det enkelte spor. Når pladen roterer, vil læse/skrivehovedet således kunne få adgang til alle bit i sporet. Sammenlignet med en grammofonplade (eller en CD-ROM), som kun har ét spor i spiralform, indeholder pladelageret adskillige cirkelspor, der ligger koncentrisk på magnetpladen, ganske som ringe i vandet. Hvert spor er normalt opdelt i mindre cirkeludsnit, kaldet sektorer. For et pladelager med flere plader (pladestak) benyttes betegnelsen cylinder om alle de spor, som ligger oven over hinanden i samme afstand fra aksen.

På magnetbånd gemmes data på et eller flere fortløbende spor på båndet. På bånd til små hjemmecomputere (musikbånd) benyttes der således kun ét spor, hvor databit lagres serielt. På traditionelle halvtommes magnetbånd gemmes data normalt byte for byte, idet der her benyttes et antal parallelle spor (normalt 9), hvor den enkelte bit i en byte gemmes separat med et ekstra spor til en paritetsbit. På kassettebånd lagres data serielt i et varierende antal spor. Enkelte typer lagrer parallelt i 18 eller 36 spor, således at der på tværs kan lagres to/fire byte med paritetsbit. På streamers benyttes ofte en seriel lagringsteknik, hvor databit lagres på et spor i fortsættelse af hinanden. Endelig benyttes i DAT- og DLT-teknologien spor, der ligger skråt på båndet og aflæses af roterende læse/skrivehoveder (ganske som i den almindelige videomaskine).