Skærmbilledsystem

(eller: skærmbilledgenerator).

Et 4GL-værktøj, beregnet til definition og udvikling af skærmbilleder til administrative systemer. Der er ingen fælles standard for skærmbilledsystemer, hvorfor de i hvert 4GL har en unik udformning. Det betyder, at skærmbilledsystemer spiller forskellige roller i systemudviklingforløbet og varetager forskellige funktioner hos de enkelte 4GL-produkter.

Visse 4GL er opbygget med skærmbilledsystemet som det drivende værktøj, hvor systemudviklingen begynder med design af skærmbilleder, herunder definition af de enkelte skærmfelter. Grundidéen er så, at databasen består af de udfyldte skærmbilleder. Sådanne systemer er effektive brugersprog, men har ofte begrænset funktionalitet, da det er svært at knytte mere end ét register til samme skærmbillede. Andre værktøjer arbejder den modsatte vej, dvs. forudsætter først konstruktion af skærmbilleder, når databasen er defineret og bygget. Under skærmbilledudformningen trækker designeren så på databasens feltdefinitioner. Disse værktøjer er som regel konstrueret til professionelle udviklere.

Fælles for alle skærmbilledsystemer er imidlertid en række karakteristika på områderne arbejdsmetode, integration, automatik og funktionalitet. Den foretrukne arbejdsmetode i de fleste systemer kombinerer menustyring med paint-the-screen-teknik. På den måde er skærmbilledsystemer i langt højere grad designredskaber end programmeringsværktøjer. Menustyringen betyder f.eks., at hjælpeskærmbilleder og vinduer kan udformes i on-line dialog med værktøjet via standardfunktioner (dvs. uden programmering).

De fleste skærmbilledsystemer har deres eget systemsprog, der benyttes til programmering af formler i de enkelte skærmfelter og til styring af billedets forløb, når det udføres. Tendensen er imidlertid at skabe reference mellem skærmfelterne og feltdefinitionerne i data dictionary for at sikre attributintegritet i det samlede sæt opgaveprogrammer. Dette opnås ved, at valideringsregler og formler for felter ikke programmeres i skærmbilledet, men refereres i datakataloget.

De fleste systemer kan automatisk lave default-skærmbilleder ud fra en registerdefinition i databasen. Default-billedet kan så tilrettes med screen painter'en. Automatik anvendes også i stigende grad ved implementering af zoom-faciliteter, der er en særlig vindueteknik, som, styret af markørens placering på skærmen, giver brugeren mulighed for at se og bladre i forekomster af et bestemt datafelt, f.eks. en postnummertabel. Samtidig kan brugeren udpege den forekomst, som ønskes, og bringe værdien med tilbage, når zoom-funktionen stoppes. Tilsvarende er de bedste systemer i stand til at sammenkæde skærmbilleder i logiske rækkefølger, hvor der under fuld systemkontrol kan overføres variable mellem disse skærmbilleder.

Funktionaliteten i skærmbilledsystemerne er således meget afgørende for den brugergrænseflade, der skal arbejdes på i den færdige opgave. En række standardiserede grafiske brugergrænseflader har imidlertid manifesteret sig så stærkt på markedet, at de fleste dominerende 4GL-producenter arbejder på at omlægge deres systemer til disse. Det drejer sig bl.a. om Macintosh, Windows, Sunview, X Window, Presentation Manager, Dec Windows, OSF/Motif m.fl.