(eller: serverprogram).
Et programmodul, som varetager et velafgrænset sæt funktioner eller services, og som kan stille disse funktioner/services til rådighed for andre programmer (ofte kaldet klienter) gennem et API.
Serverbegrebet minder om traditionelle subrutiner, men forskellen er, at serverprogrammellet afvikles som en separat proces, der gennemfører sine opgaver parallelt med, at klientprogrammet kan foretage sig andre ting. Desuden kan en server typisk betjene flere uafhængige klientprogrammer på samme tid, hørende til samme eller forskellige brugere. Sædvanligvis etableres en session eller en såkaldt konversation mellem klient og server, inden brugen af serverens serviceydelser kan påbegyndes.
Serverprogrammel og klientprogrammel behøver ikke at befinde sig på samme fysiske computer. Ofte vil et lokalnet sørge for transport af klientens anmodninger til serverprogrammellet, som befinder sig på en servercomputer. På klientens computer vil der normalt være et specialiseret API knyttet til det pågældende serverprogrammel. På samme klientcomputer kan der findes flere forskellige API'er, hørende til forskellige servere.
API'et kan i sig selv benytte en række forskellige muligheder for at etablere en session med serveren, f.eks. netBIOS, named pipes, APPC eller SRPI. Under styresystemer som Windows og OS/2 findes endvidere Dynamic Data Exchange (DDE), som gør det muligt at lade almindelige opgaveprogrammer etablere forbindelser mellem hinanden som klienter og servere.
Typiske implementeringer af servere ses i databaseservere og kommunikationsservere. Andre eksempler kan være servere til journalisering, logning af hændelser (se log) og scanning (se scanner) af billeder.
For at undgå forveksling med den mere maskinorienterede definition af servere, som deler ressourcer i et lokalnet, benyttes ofte betegnelsen applikationsserver for en computer, som afvikler serverprogrammel. Systemer, der anvender applikationsservere, er sædvanligvis opbygget efter client/server arkitekturen.








