Semipermanent forbindelse
I det analoge telenet blev faste forbindelser - såkaldte faste kredsløb - etableret ved at forbinde telefonkanaler direkte sammen uden om centralerne.
Digitaliseringen af telenettet medfører en vis integration af transmissionssystemerne med de digitale centraler i det såkaldte IDN. Derved er det ikke længere muligt at udtage enkeltkanaler fra transmissionssystemerne, da disse kanaler via PCM-systemer er forbundet direkte til centralernes koblingsdele. Faste forbindelser i traditionel betydning umuliggøres hermed.
Alternativt må faste forbindelser derfor etableres som fast sammenkoblede forbindelser i centralerne, eller der må etableres særlige net med egne koblingsenheder for faste kredsløb. Loddeklatterne i faste kredsløbs forbindelser mellem transmissionssystemer er dermed erstattet af konfigurationsdata i koblingspunkterne, som udpeger de kanaler, der til stadighed skal kobles sammen. En fast forbindelse, der er etableret på denne måde, kaldes en semipermanent forbindelse.
Ved driftsstop i koblingspunkterne kan en sådan forbindelse afbrydes, da alle koblinger rives ned, når styreprogrammerne genlades. Programmelstyringen tillader imidlertid også, at centralerne automatisk kan omlægge de faste forbindelser, hvis der opstår fejl i transmissionssystemerne. Dette er f.eks. tilfældet med faste forbindelser i datex. Det er imidlertid uklart, om denne funktion vil blive udnyttet internationalt i ISDN. Problemet er, at en omlagt forbindelse bør lægges tilbage til den mest økonomiske vej, når fejltilstanden er ophørt. I datex klares dette ved at genopkoble alle faste forbindelser hver nat kl. 24. I et internationalt trafiktilfælde kan sådanne løsninger blive ganske vanskelige at administrere, da flere administrationer vil være indblandet.
Alt i alt må det konstateres, at faste kredsløb ikke passer til den teknologi, der benyttes i fremtidens telenet. Funktionelt kan brugerne også opnå samme ydelse med terminaludstyr, der selv etablerer forbindelsen, når denne er påkrævet. Både økonomisk og teknisk er denne løsning den gunstigste.
Imidlertid er der stadig ubalance i taksterne mellem opkoblede forbindelser og faste kredsløb. På længere sigt må det imidlertid ventes, at differentierede takster (afhængig af tiden på døgnet) for koblede forbindelser og en justering af afgifterne for faste kredsløb vil bevirke, at en semipermanent forbindelse vil koste det samme som en forbindelse, som abonnenten selv har koblet fast op. Det er jo teknisk set den samme vare, som blot er præsenteret i forskellig indpakning.
Semipermanente forbindelser forekommer i IDN og ISDN, og de benyttes også i tilknytning til virtuelle private net ( se VPN). For analoge faste kredsløb og digitale 64 kbit/s faste kredsløb benyttes i de fleste lande særlige koblingsenheder, der alene kobler faste kredsløb, mens 2 Mbit/s eller højere hastigheder gennemstilles direkte i SDH eller PDH.
