Scrum

Indenfor softwareudvikling er Scrum en såkaldt adræt udviklingsmetodik (Agile development method), der betragter et udviklingsteam som et sportshold. Betegnelsen stammer fra boldspillet Rugby. Metodikken er beskrevet af management-analytikerne H. Takeuchi og I. Nonaka i 1986, og betegnelsen er brugt i forbindelse med softwareudvikling af P. DeGrace og L. Stahl i bogen "Wicked Problems, Righteous Solutions" fra 1991.

Scrum-metodikken gør det muligt for udviklerholdet, der anbefales at være 5 personer +-2, at gøre kontinuerlige fremskridt, også selvom at problemet der løses, ikke er fuldt ud forstået. Den gør det muligt for de involverede interessenter at diskutere problemet og nå en fælles enighed om den konkrete løsning imens softwaren udvikles.

Scrum bygger på udvikling i små skridt, som skaber et grundlag for dialog med projektets interne og eksterne interessenter. Viden fra interessenterne samles i en liste over funktionalitet, som den færdige software skal kunne udføre. Denne liste kaldes en "Product backlog". Listen af opgaver er oftest styret af en "Product Owner" i samarbejde med interessenterne, hvor de hjælpes om at tilføje, fjerne eller omprioritere de opgaver der er i listen.

Et af medlemmerne i udviklergruppen udpeges til "Scrum Master". Det er denne persons opgave at varetage kommunikationen med projektets interessenter, samt at afhjælpe eventuelle hindringer og problemer, som kan hæmme gruppens arbejde. Dette giver de øvrige udviklere frihed til at fokusere på de konkrete implementeringsopgaver.

Scrum inddeler projektet i iterationer, kaldet "sprints", som hver varer en måned. Hver måned udtager udviklerne de vigtigste udestående funktioner fra "Product Backlog"-listen, i et omfang der svarer til hvad de mener de kan udvikle i løbet af et sprint. Disse opgaver føres ind i en "Sprint Backlog". Efter denne måneds udvikling gennemgås resultatet sammen med interessenterne. Denne diskussion kan munde ud i en modificering og omprioritering af "Product Backlog"-listens opgaver.

Arbejdsforbruget over hver funktion i backlog-listen skal vurderes, og de forskellige estimater lægges sammen for at få et samlet estimat over tidsforbruget. Efter tre måneder kan projektet afslutningsdato beregnes ved at sammenligne backlog-listen med tidsforbruget.