Ringnet
Inden for datatransmission en kæde af forbindelser, der forbinder en ring af stationer, som derved passeres af de samme signaler. Via en protokol for ringen er den enkelte station i stand til at uddrage sine modtagedata og aflevere sendedata i den fælles strøm på en sådan måde, at stationerne ikke forstyrrer hinanden.
Ringnet var tidligere hyppigt anvendt til landsdækkende datatransmissionsnet, da linieomkostningerne herved kunne reduceres. Nu anvendes i stedet multipunktnet eller punkt-til-punkt-kredsløb. Ringstrukturer ses derimod ofte i forbindelse med PABC-net, hvor den samlede linielængde for de dyre 2 Mbit/s-forbindelser derved kan reduceres.
Ringstrukturer benyttes også for lokalnet af token ring-typen.

