Radiobaseret lokalnet

Et trådløst lokalnet, der bruger radiobølger i stedet for kabel til at etablere forbindelse mellem de enkelte enheder i nettet. Da radiobølger ikke kan anvendes frit, er sådanne radionet henvist til at opererer inden for de såkaldte Industrial, Scientific & Medical- eller ISM-frekvensbånd, hvor der ikke kræves speciel sendetilladelse. Enkelte, ældre typer af radiobaserede lokalnet, benytter dog andre frekvensbånd, hvor sendetilladelse for den enkelte virksomhed er nødvendig.

Der har været forsøgt etableret radiobaserede lokalnet baseret på DECT-standarden, dog uden større held, bl.a. på grund af for dårlig ydeevne. I 1993 etablerede ETSI en ny standard, ETSI RES.2, der er udviklet udelukkende til radiobaserede lokalnet. ETSI RES.2 opererer i frekvensbånd, der ligger ved 2.4 Ghz, og tillader datahastigheder på op til 2 Mbit/sek. Se også Bluetooth.

I IEEE 802-sammenhæng er der oprettet en subkommitte, IEEE 802.11, der definerer protokolstandarder m.v. for fremtidens trådløse lokalnet. Foreløbig er der defineret forslag til en DFWMAC-standard (Distributed Foundation Wireless Media Access Control-standard), der skal sikre kompatibilitet mellem forskellige leverandørers produkter.

Radiobaserede lokalnet stiller helt andre krav til de udvidelseskort, der skal anvendes i en PC eller andet udstyr for at skabe forbindelsen. Især radiodelen i disse kort har en altafgørende indflydelse på lokalnettets stabilitet og ydeevne, og det er de færreste leverandører, der endnu mestrer tilstrækkelig højfrekvens viden og erfaring.

Radiobaserede lokalnet bliver udsat for typer af forstyrrelser, der ikke kendes fra traditionelle lokalnet. Hvis forbindelsen mellem to enheder pludselig tabes i et kortere tidsrum, må lokalnetsfunktionen ikke påvirkes heraf. Et nær/fjern-problem består i, at en enhed langt væk sender med deraf følgende svagere signalstyrke, samtidig med at en anden enhed er tæt på. Modtageren skal således være i stand til at operere inden for et område med meget varierende signalstyrke og kunne diskriminere et svagt signal fra en sender i det tilladte frekvensbånd fra et kraftigt signal fra en sender i et andet frekvensbånd.

Interferens kan opstå på flere måder. Der kan være andre sendere eller støjkilder, der giver støj i de frekvensbånd, som lokalnettet benytter. Et andet problem skyldes signalreflektioner. Vægge, metal og andet materiale reflekterer de udsendte radiobølger. De bevirker, at et signal kan ankomme til en modtager ad mange forskellige veje samtidigt. Da vejene har forskellig længde, vil signalerne være faseforskudt og kan udfase hinanden i et specifikt frekvensområde.

Radiobaserede lokalnet baseret på ETSI RES.2 kan benytte to forskellige transmissionsmetoder, FHSS (frequency hopping spread spectrum) og DSSS (direct sequence spread spectrum). Af disse har DSSS langt den bedste modstandsdygtighed over for interferens.

Sikkerhed i radiobaserede lokalnet falder inden for for tre områder: sikkerhed mod forstyrrelser, sikkerhed mod aflytning og personlig sikkerhed. Produkter, der benytter DSSS som sendemetode, har i dag den bedste sikkerhed mod forstyrrelser. Aflytningsmæssig har radiobølger det problem, at de trænger igennem vægge, hvilket giver en potentiel risiko. Det klares på flere måder. Dels er den algoritme, der danner signalet i et DSSS-baseret system hemmelig. Dels kræves et specielt netværksnummer, der identificerer det logiske lokalnet, som enhederne kommunikerer indenfor. Det sikrer blandt andet, at der kan oprettes flere separate, uafhængige lokalnet inden for det samme radiomæssige dælningsområde. Endelig har professionelle radiobaserede lokalnetsprodukter mulighed for brug af en kryptograferingschip, der forvansker det transmitterede signal i henhold til en krypograferingskode.

Personlig sikkerhed dækker det forhold, at mange nærer en frygt for at strålingsmæssig påvirkning kan skade kroppen. Et ETSI RES.2-baseret lokalnet udstråler maksimalt en effekt på 100 mW for hele nettet tilsammen. Det ligger langt under de grænseværdier, der er sat af forskellige internationale kommisioner, der kigger på disse problemer. Til sammenligning udstråler en mobiltelefon en effekt på typisk 2000 mW. Et ETSI RES.2-baseret lokalnet sender desuden kun, når der er noget at sende. Det betyder, at hvis en bruger overfører f.eks. 100 Mbyte pr. dag, vil en sender i et professionelt radiobaseret lokalnetsprodukt kun være aktiv i ca. 10 minutter.