RAMDAC

En halvlederkreds, der konverterer digitale pixelværdier til analoge signaler, der kan styre f.eks. en analog monitor. En RAMDAC indeholder tre D/A-convertere og en lille statisk RAM med en farvepalet (se CLUT). Farvepaletten bruges ikke ved TrueColor, idet pixelværdierne, der er 24 bit store, direkte konverteres til de tre RGB-signaler.

Forfattere: 
Henning Mejer
Casper Thomsen