RAM

Random Access Memory. Lager med direkte tilgang, hvor data umiddelbart kan læses fra eller skrives i en vilkårligt valgt lagercelle (i modsætning til f.eks. et baggrundslager). Accestiden, som typisk ligger mellem 60 og 80 nanosekunder (men som kan være ned til 25 nanosekunder), er således uafhængig af, hvor lagercellen er placeret i lageret.

RAM bruges både som betegnelse for det enkelte integrerede kredsløb og for det samlede lager (RAM-lager). Uanset at der i en computer kan findes mange lagre, der er opbygget af RAM, bruges udtrykket almindeligvis som synonym for arbejdslageret. RAM består af flygtige (volatile) kredsløb, hvilket betyder, at data tabes, såfremt strømmen forsvinder. Hvor der grundlæggende kun er få teknologier for RAM-kredse (f.eks. dynamisk RAM (DRAM), statisk RAM og flash RAM, se flash lager), findes der et større antal varianter af RAM-lagre, f.eks. dual-port RAM, video-RAM (VRAM), RAMDAC, EDAC memory, NVRAM (non-volatile RAM), SDRAM (Synchronous DRAM), RDRAM (Rambus DRAM), SGRAM (Synchronous Graphics RAM) og WRAM (Window RAM).