QWERTY-tastatur

Et normalt skrivemaskinetastatur. Navnet kommer af, at de seks første taster i rækken øverst til venstre på tastaturet er q, w, e, r, t og y.

Det normale skrivemaskinetastatur, som vi kender det i dag, har sin rod helt tilbage til lanceringen af de første Underwood-skrivemaskiner i USA i 1873. Dengang var skrivemaskinen konstrueret med typearme. Hvert bogstav var placeret på sin egen typearm, der svingede op imod papiret. Skrev man hurtigt, kunne det ske, at flere typearme slog sammen og filtrede sig ind i hinanden. For at undgå eller i hvert fald reducere dette problem blev tastaturet udformet således, at hyppigt forekommende bogstaver blev placeret på taster, det var vanskeligere at ramme hurtigt. Producenten sænkede således bevidst skrivehastigheden på grund af det mekaniske problem.

Om det var derfor, man placerede de øvrige bogstaver i øverste række, således at skrivemaskinesælgerne lynhurtigt ved demonstrationer var i stand til at skrive ordet "typewriter", må stå uafklaret!

Siden da er tastaturudformningen blevet accepteret som en de-facto standard, selv om de mekaniske problemer, der i sin tid betingede udformningen, ikke eksisterer mere.

Det er gennem tiderne blevet forsøgt med mange, mere eller mindre fantasifulde konstruktioner at introducere en mere hensigtsmæssig tegnplacering, og der er ikke tvivl om, at der findes bedre udformninger end QWERTY. Det kan derfor undre, at vi, trods de mange fornuftige og behjertede forsøg stadig hænger på den århundredgamle konstruktion - vanens magt er underfuld!