Prioritet

Når et multitasking-styresystem afvikler flere programmer eller processer samtidigt, er det ofte ønskeligt, at visse processer (f.eks. til datakommunikation) har en vis fortrinsret til brug af CPU'en. Derfor er det i eksempelvis OS/2, UNIX og de fleste styresystemer til store computere muligt at prioritere processer i forhold til hinanden. Processer med høj prioritet udføres inden processer med lav prioritet eller tildeles en relativt større tidsandel på CPU'en (se time slicing). Nogle styresystemer (f.eks. OS/2) har endvidere forskellige prioritetsklasser, inden for hvilke der kan tildeles underprioriteter.

Der er en vis risiko for, at processer med lav prioritet aldrig bliver udført (starvation/udsultning), fordi højere prioriterede processer bemægtiger sig al CPU-tid. Derfor benyttes ofte såkaldte aging-metoder, der checker for ældning af processer, dvs. at processer, der har været inaktive længe, automatisk rykkes op i en højere prioritetsklasse.

På arbejdsstationer, der anvender en grafisk brugergrænseflade, hvor flere programmer samtidig er aktive på samme fysiske skærm, vil det i visse tilfælde være sådan, at det program, der er i forgrunden (dvs. modtager tastaturinput fra brugeren), automatisk får tildelt en højere prioritet end baggrundsprogrammer.