Printserver

I et lokalnet betegnelsen for en server, der tillader flere arbejdsstationer, tilkoblet nettet, at benytte en eller flere printere, der fysisk er koblet til printserveren.

Printservere baserer sig på I/O-redirection eller capture af uddata på arbejdsstationen. En primær funktion for printserveren er administration af en print spool, hvor uddata fra forskellige arbejdsstationer kan sættes i .

En printserver er principielt transparent for alle tegn og escape-koder, der sendes fra arbejdsstation til printer. Styresystemet OS/2 tillader dog, sammen med LAN manager, at datastrømmen bliver behandlet af specielt konverteringsprogrammel i printserveren. Herved kan arbejdsstationer sende printdata i et leverandør- og printeruafhængigt metafile-format, som på printserveren konverteres til konkrete escape-koder mod den faktisk benyttede printer.

Ofte vil en printserver befinde sig på samme fysiske computer, der fungerer som filserver. I større lokalnet vil det imidlertid være naturligt at have et antal distribuerede printservere, f.eks. en på hver etage eller i hver afdeling.

Forfattere: 
Tue Bertelsen
Casper Thomsen