Plotter

(eller: grafskriver, kurvetegner).

Ydre enhed, der skriver uddata i form af grafer, dvs. kurver, stregtegninger eller punktvis opbyggede billeder. Plotterfunktionerne styres fra et program i computeren. Plottere findes i mange forskellige udformninger med varierende tegningspræcision, format, hastighed og farvemulighed. Der findes syv hovedtyper af plottere: penplotter, elektrostatisk plotter, laserplotter, ink-jet plotter, termisk plotter, LED-plotter og skæreplotter.

Penplotteren er den ældste, billigste og mest almindelige plotter. Den anvender som regel tuschpenne eller fiberpenne med forskellig farve som skrivemiddel og kan skrive på almindeligt papir, der enten ligger fast (fladbordstype) for de mindre papirformater (A2-A4) eller ruller frem og tilbage på en tromle for de større papirformater (A1-A0), mens udtegningen foregår. Plotteren er relativt langsom og kræver omhyggelig vedligeholdelse.

Den elektrostatiske plotter benytter et princip, hvor det specielt præparerede papir punktvis oplades af elektroder. Herefter påføres punkterne toner fra grundfarverne magenta, cyan og gul, hvorved spektrets farver kan dannes. Endvidere tilsættes en passende mængde sort til regulering af styrken. Den elektrostatiske plotter arbejder med væsentlig højere hastigheder og med en bedre opløsningsevne (200-400 dpi, se dette) end penplotteren, men er også tilsvarende dyrere. Plotteren kan dog også fås monokrom, hvorved prisen næsten halveres.

Laserplotteren er den nyeste plottertype. Den benytter grundlæggende samme princip som en laserprinter, idet den danner hele billedet for et tegneområde på én gang og udskriver det på almindeligt papir med sort farve. På denne måde skal papiret kun bevæge sig i én retning, hvilket det gør med en konstant hastighed på typisk 2,5 cm pr. sekund, uanset hvor kompliceret tegningen er. Plotteren kan tage store papirformater (A0) og har en punkttæthed på op til 600 dpi.

Ink-jet plotteren fungerer stort set som den tilsvarende printer, kan tage store formater, har en punkttæthed som laserplotteren og plotter med en hastighed, der typisk er flere gange større end en penplotters.

Den termiske plotter arbejder med specielt varmefølsomt papir, der skifter farve ved opvarmning. Der er altså ingen overførsel af blæk eller toner, idet papiret allerede indeholder farvestoffet.

LED-plotteren fungerer i princippet som en laserplotter, hvor laserstrålen blot er erstattet af mange små lysdioder.

Skæreplottterern har ud over en pen også en skarp kniv, som kan foretage udskæringer i papiret.

Der findes ud over de nævnte hovedtyper plottere, der skriver uddata ved at overføre det enkelte punkt til billedet mekanisk med nål og farvebånd. Mange matrixprintere kan også på denne vis benyttes som plottere.

Moderne plottere har indbygget processor og arbejdslager, som gør det muligt at automatisere og styre arbejdsgangen ved udskrivningen samt at justere udskriftsparametre og -kvalitet på enkel og hurtig vis.

Grænsefladen til computeren, der skal styre plotteren, kan være seriel eller parallel (Centronics interface), eller plotteren kan være forsynet med netkort til netværkstilslutning.

Sproget, der anvendes til styringen kan være et sidebeskrivelsessprog som for printere, f.eks. Postscript eller PCL 4 og 5, eller et særligt plottersprog som HPGL eller HPGL 2, der begge er specielt udviklede af Hewlett-Packard til brugen af plottere.

Plottere anvendes inden for områder med behov for hurtig og nøjagtig udtegning af store datamængder som f.eks. meteorologisk og geodætisk korttegning, ledningsdiagramtegning, vejbygning og skibsbygning. Også i produktionssammenhæng til konstruktionstegninger (CAD) og i CIM benyttes plottere efterhånden i stor udstrækning.