Pixel

(eller: picture element, billedelement, pel).

Den mindste enhed i et digitalt billede. Et billede opfattes som en samling pixels organiseret i et geometrisk mønster. Den mest anvendte opstilling er matrix-formen, hvor billedet består af rækker og søjler af pixels. I nogle sammenhænge anvendes f.eks. et heksagonalt mønster, hvor pixels ligger som celler i en bitavle. Til enhver pixel i et billede er knyttet et sæt værdier, som repræsenterer farve og lysintensitet i det pågældende billedpunkt.

Ordet pixel sættes oftest i forbindelse med grafisk opløsning på skærme, f.eks. en pixelopløsning på 1024 x 768 x 24 (koordinaterne X,Y,Z), hvor Z (se 24-bit grafik) repræsenterer pixeldybden, her svarende til 16 mio. farver. Når man derimod taler om grafisk opløsning i forbindelse med printere, bruges begrebet DPI (Dots Per Inch). Egentlig kan man godt sige om en monokrom 300 DPI laserprinter, at den har en grafisk opløsning på 2600 x 3600 x 1 svarende til en A4-side i sort/hvid, idet en pixel og en dot teknisk set er det samme. Den fysiske form på en pixel er teoretisk set kvadratisk, i praksis afhænger det dog noget af, hvilken display-teknologi der anvendes, typisk er den rund, trekantet, rektangulær eller mangekantet, men sjældent kvadratisk.

Se i øvrigt billedbehandling.