Piltast

(eller: cursor key, arrow key).

Specialtast på et tastatur. Tasten benyttes til at flytte en markør på en dataskærm. De fleste tastaturer indeholder nu fire piltaster, samlet i en speciel gruppe, hvis funktion er at flytte skærmens markør henholdsvis op og ned, til venstre og til højre.

Piltasterne kan efterhånden benyttes med alle programmer, hvor det er nødvendigt at flytte en visuel markering på skærmen, f.eks. ved regneark eller tekstbehandling.

På de oprindelige PC-tastaturer er piltasterne alene indlagt i den numeriske tastgruppe. Dette giver problemer med visse programtyper, hvor indtastning af mange tal via det numeriske tastatur kolliderer med behovet for at flytte markøren til et andet felt ved hjælp af piltasterne. Derfor er PC'ens standardtastatur i dag udvidet med en separat tastgruppe for piltasterne.

Forfattere: 
Allan Gjerdrum
Casper Thomsen