Peer-to-peer

Udtrykket peer-to-peer bruges især inden for datakommunikation til at betegne kommunikation eller dataudveksling direkte mellem jævnbyrdige enheder i et kommunikationsnet, uden at involvere en central computer. Peer er det engelske ord for (højadelig) ligemand, og da udtrykket er kort og falder let i munden, benyttes det også på dansk.

Peer-to-peer-kommunikation kræver protokoller samt kommunikationsnet, der tillader opkald til andre vilkårlige enheder eller rutning af beskeder/transaktioner til disse enheder. Såvel OSI som TCP/IP er i høj grad baseret på dette princip. Se også APPN.

Fildeling via BitTorrent er et eksempel på anvendelse af en peer-to-peer protokol. Her hentes filerne ikke fra en central server, men direkte fra andre, ligestillede klienter. Ubuntu distributionen foregår blandt andet via BitTorrent. Man henter en "torrent" fil, som er en beskrivelse af hvor på Internettet man kan finde en "tracker", der er en service som assisterer klienterne. Den fil man henter, er delt op i mindre stumper, og de enkelte stumper hentes således ikke (nødvendigvis) fra den centrale server, men direkte fra andre brugere, der på samme tid er ved at hente den samme fil. Da dette på verdensplan kan være et meget stor antal, opnår man på denne måde en meget effektiv dataoverførsel, som i prakis er parallel.

Når man taler om Peer-to-Peer bør man skelne mellem konstruktioner hvor kun sessionen er peer-to-peer og konstruktioner hvor der end ikke er en central gatekeeper involveret i initieringen af sessionen. SKYPE kan ses som et eksempel på den første type, TOR på den anden type.

Sikkerhedsmæssigt kan man skelne via kriteriet om centrale nodes i samarbejde kan skelne mellem 2 sessioner med den samme node og 2 sessioner med 2 forskellige nodes.