Patentret
Patentretten er de retsregler, der er fastsat til beskyttelse af opfindelser, der kan udnyttes industrielt. Det, der kan patenteres, er først og fremmest produkter eller bestemte fremgangsmåder til fremstilling af produkter. I begrebet opfindelse indfortolkes både et krav om nyhedsværdi såvel som et krav om, at det opfundne skal adskille sig væsentligt fra, hvad der tidligere var kendt. Beskyttelsen indtræder, når patentet er registreret hos de nationale patentmyndigheder.
Edb-programmer kan i princippet beskyttes under Patentloven (lovbekendtgørelse 366 af 9/6 1998), og i henhold til Ophavsretsloven. Se ophavsret.

