PHY
PHYsical specification. Forkortelse, der anvendes i IEEE 802- og ISO 8802-standarderne for de referencespecifikationer, som dækker det fysiske lag i lokalnet. Standarderne IEEE 802.3, 802.4 og 802.5 indeholder således beskrivelser af MAC og PHY for de respektive lokalnetstyper.
Der anvendes en systematisk notation for de fysiske medier for CSMA/CD, af formen 10BASE5. Her angiver 10, at der er tale om 10 Mbit/s, BASE, at der er tale om baseband (basisbånd), og 5, at der er tale om koaksialkabel med maksimal længde af én strækning på 500 meter. Der findes en lang række medier specificeret i forbindelse med IEEE 802. Her kan nævnes:
- 802.3
- ved CSMA/CD benyttes 10BASE5, 10BASE2 (50 ohms cheapernet), 10BASE-T (UTP), 10BASE-FP (lysleder), 100BASE-TX (kategori 5 UTP), 100BASE-T4 (4 par UTP), 1000BASE-T.
- 802.5
- ved token ring benyttes UTP, STP og lysleder.
- 802.11
- i trådløse lokalnet benyttes enten infrarødt lys eller radio i 2,4 GHz båndet.

