Overlappende vinduer

En teknik, hvor flere vinduer kan være på en skærm ved at ligge i lag oven på hinanden, og hvor hvert vindue udfører et program eller en programfunktion. Brugeren kan derfor skifte program ved blot at skifte vindue og bevarer på den måde et bedre overblik over flere arbejdsopgaver, som kan være i gang samtidig.

Overlappende vinduer er en integreret facilitet i de såkaldte grafiske brugergrænseflader (presentation managers) samt i de bedste skærmbilledsystemer. Kakkelvinduer (se forklaring under vindue) og split screen er mindre avancerede teknikker, der ikke tillader vindueoverlapning, men kan dele et skærmbillede op vandret og lodret.

Forfattere: 
Erik Buchwald Christensen
Casper Thomsen