Overførselshastighed
Den hastighed, hvormed data pr. tidsenhed kan overføres fra et baggrundslager til en computers arbejdslager. Overførselshastigheden vil afhænge af controlleren og angives oftest som kbit/s (kilobit pr. sekund) eller Mbit/s (megabit pr. sekund). Overførselshastigheden for disketter ligger typisk på 250 kbit/s eller 500 kbit/s, mens den for pladelagre og magnetbåndstationer typisk vil ligge på 5-10 Mbit/s, men kan være væsentligt højere. Se også overførselstid og måleenheder.

