Opkaldstid

(eller: opkoblingstid).

I datatransmission den tid, der går, fra et opkaldsforsøg indledes af en terminal, til det tidspunkt, hvor forbindelse mellem parterne er etableret. Hvis opkald benyttes til overførsel af transaktioner, vil opkaldstiden derfor fuldt ud belaste den samlede svartid. Opkoblingstiden opdeles i predial delay, dial-tid og post dialling delay. Predial delay er den tid, der går, fra opkaldsanmodning initieres, til nettet melder klar til modtagelse af valgcifre. Dial-tid er den tid, det tager at overføre selve valgsignaleringen.

Forfattere: 
Mogens Ritsholm
Casper Thomsen