OLAP

(On-Line Analytical Processing)

Begrebet er oprindelig defineret af E.F. Codd (1993) og dækker over interaktive analyseværktøjer, der giver brugeren et multidimensionalt syn på data, som svarer til hans forretningsmæssige virkelighed. Begrebet siger intet om den underliggende databaseteknologi, som kan være multidimensional eller relationel. Faktisk er mange traditionelle relationelle databasesystemer i dag udstyret med forskellige udvidelser til SQL-syntaksen og til de underliggende lagringsstrukturer, som tillader, at multidimensionale forespørgsler udføres effektivt på relationelle datamodeller. Se også multidimensionalt design.

Selvom OLAP-systemer giver mulighed for at besvare "hvem?"- og "hvor?"-spørgsmål, er det deres evne til at besvare "hvad hvis?"- og "hvorfor?"-spørgsmål, som adskiller den fra datavarehuse. OLAP muliggør beslutninger om fremtidige situationer. En typisk OLAP-forespørgsel er ofte mere kompleks end en aggregering af data, f.eks. "Hvad vil effekten være på omkostningerne for sodavandsproduktion, hvis leverandørens pris på sirup steg med 10 øre pr. liter og prisen på transport faldt med 5 øre pr. kilometer?".

Der eksisterer en serie varianter af OLAP, nemlig Hybrid OLAP (HOLAP), Multidimensional OLAP (MOLAP) og Relationel OLAP (ROLAP). I MOLAP ligger en multidimensional repræsentation af data bag komplekse forespørgsler. I ROLAP ligger en relational repræsentation af data bag komplekse forespørgsler. Et OLAP-værktøj vil her trække data fra den relationelle database og simulere en multidimensional visualisering af data. ROLAP anvendes ofte i situationer, hvor datamængderne er overordentlig store, og hvor der stilles krav om, at databasen skal kunne skalere med et voksende datavolumen. MOLAP anvendes derimod i situationer, hvor der er behov for at udføre komplekse forespørgsler og "hvad hvis?"-spørgsmål med gode svartider. HOLAP dækker over kombinationer af ROLAP og MOLAP.