Netværkslaget

(eller: lag 3).

Det tredje lag i OSI. Lag 3 indeholder de funktioner, der er nødvendige for at sikre overførsel af data mellem terminaler, som er tilsluttet et net. Se datanetværk om selve betegnelsen.

I OSI er de funktioner, som netværkslagets service skal indeholde, defineret. Denne service opbygges ved hjælp af protokoller, der udnytter den tjeneste, som tilbydes af det fysiske net, og den service, der stilles til rådighed af dataoverførselslaget. Blandt netværkslagets funktioner kan nævnes flow kontrol, overførsel af dataenheder mellem slutsystemer samt udveksling af forskellige typer styringsinformation mellem disse, herunder congestion control og rutning.

Netværkslaget er det lag, som skal sikre, at slutsystemer kan kommunikere på tværs af forskelligartede fysiske net. Lagene over netværkslaget benytter derfor kun protokoller, der virker direkte transparent mellem de kommunikerende systemer, og lagene under vedrører kun den lokale udnyttelse af kanaler på delstrækninger mellem parterne.

Netværkslaget er derfor et uhyre kompliceret lag, og der er knyttet en lang række standarder til laget, som både vedrører selve servicen, det fysiske nets tjenester og samtrafik samt dirigering mellem net. Servicen i netværkslaget er udformet på en sådan måde, at den kan anvendes, uanset hvilke netløsninger der anvendes. Derved bliver servicen for omfattende i de tilfælde, hvor systemer er direkte sammenkoblet, og der må i disse tilfælde benyttes konvergensprotokoller. Til gengæld sikrer den ensartede service, at brug af andre transmissionsløsninger lettes.

Også for egentlige nettjenester er det i nogle tilfælde nødvendigt at overbygge det fysiske nets tjeneste med konvergensprotokoller. Dette er f.eks. tilfældet, når en kredsløbskoblet forbindelse udnyttes mellem terminalerne. Da forskellige nettyper udnytter forskellige adresseplaner, er der til netværkslaget knyttet en særlig adresseplan, der kaldes NSAP-adresser.

Der findes to forskellige typer netværksservice. De kaldes forbindelsesafhængig og forbindelsesuafhængig service. De offentlige nettjenester (telefoni, X.21, X.25 osv.) yder forbindelsesorienterede tjenester, og det er derfor mest naturligt at udnytte disse til forbindelsesafhængig netværksservice. LAN og Internettets IP er derimod baseret på en forbindelsesuafhængig nettjeneste (IEEE 802), hvor den enkelte station spontant kan sende dataenheder til en anden station uden forudgående aftale. Derfor benyttes mest naturligt en forbindelsesuafhængig netværksservice for sådanne net.

Direkte samtrafik mellem de to typer service er ikke mulig. Derimod kan den ene service opnås ved at udnytte den modsatte type tjeneste. F.eks. kan der benyttes konvergensprotokoller, der gør det muligt at benytte X.25-baseret transmission mellem et lokalnets tilslutninger. Endelig kan samtrafik baseres på en IWU ( interworking Unit), der danner bro på transportlaget.