Menu
På et skærmbillede en overordnet præsentation af de programfunktioner, en bruger har til rådighed. De enkelte valgmuligheder kan være nummererede eller repræsenteret ved mnemotekniske forkortelser, så der skal indtastes et tal eller en bogstavsforkortelse for at aktivere en ønsket funktion eller udføre et ønsket opgaveprogram.
Alternativt kan menuen opereres af tastaturets specialtaster, f.eks. funktionstaster eller piltaster. Piltaster anvendes hyppigt til at pege det ønskede menuvalg ud, der så fremhæves med en særlig farve på skærmen. En tilsvarende skærmdialog opnås med systemer, der kan styres af en mus, f.eks. pull-down menuer. Her benyttes musen til at trække menuen ned over skærmen som et rullegardin, hvor det ønskede valg så udpeges. En Lotus-menu er ligeledes et eksempel på en menuteknik, der har vundet almen udbredelse. Også denne teknik præsenterer valgmulighederne, uden at brugeren skal forlade det skærmbillede, der arbejdes med.
