Maskenet

Inden for telekommunikation et net, hvor der alene er direkte transmissionsforbindelser mellem geografisk nære naboer, idet der dog altid er forbindelse med mindst to naboer. Dermed får nettet en nogenlunde regelmæssig topologi, hvor knuder og de relativt få forbindelser danner sammenhængende masker som i et fiskenet.

Et maskenet giver mulighed for en stor driftssikkerhed, da der findes mange alternative veje mellem to fjerntliggende knuder. Hvis nettets dirigeringsmekanismer kan udnytte mulighederne, vil udfald af enkeltforbindelser i nettet ikke kunne forhindre, at to knuder fortsat kan få forbindelse med hinanden, da der altid findes mindst to helt uafhængige veje mellem to vilkårlige knuder i et maskenet.

I et maskenet øges antallet af knuder, der i gennemsnit skal passeres, når nettets størrelse øges. Dette forringer servicen med længere opkaldstider, og det øger belastningen pr. knude i forhold til den samlede trafik i nettet. Derfor benytter større net, f.eks. det offentlige telenet, en hierarkisk struktur, som er baseret på en stjernetopologi (se stjernenet). I praksis kan de to topologier blandes. Herved bliver det lokale net ofte et maskenet, mens de højere niveauer i nettet har stjernetopologi.