Mainframe
En computer, der anvendes i store edb-installationer, kaldes ofte for en mainframe. Udtrykket stammer fra de første computere, hvor de elektriske komponenter blev monteret i store chassiser eller metalrammer (frames). Den vigtigste del, der indeholdt CPU'en, blev kaldt for mainframe, og denne betegnelse bruges endnu i dag om den store centrale computer.
Hvor CPU'en med arbejdslager, baggrundslager og de ydre enheder tidligere var fysisk sammenhængende eller opstillet tæt ved hinanden, er det i dag almindeligt, ud fra ønsket om at begrænse tabene ved katastrofer såsom brand, oversvømmelse o.lign., at disse enheder er spredt over større områder og indbyrdes forbundne gennem kommunikationslinier og kanaler.
Af tekniske årsager skal CPU'en og arbejdslageret stadig placeres tæt sammen i et særligt, miljøkontrolleret rum. Miljøkontrollen består bl.a. af temperaturkontrol, luftfugtighedskontrol og fjernelse af støvpartikler. Disse såkaldte maskinrum er sædvanligvis underlagt visse sikkerhedsprocedurer, så kun personer med adkomst hertil kan få adgang. Forbindelser til baggrundslagre og ydre enheder etableres, i afstande på op til nogle hundrede meter, gennem kanaler ud til kontrolenheder. For visse typer ydre enheder kan afstanden øges op til nogle kilometer ved hjælp af kanalforstærkere, og nogle producenter benytter sig af fiberoptik (lysleder-teknik) til at forøge både afstand og overførselshastighed mellem enhederne. Se Escon kanal.
Forbindelser til globalt placerede terminaler sker gennem kanaler fra mainframe til front-end computere, der igen (gennem kommunikationslinier og datanet, som ofte tager satellitkommunikation i anvendelse) er forbundne til terminalerne.
I maskinrummene finder man ligeledes no-break anlæg og motorgeneratorer, men disse vil lige så ofte være placeret i separate lokaler.
Ubetjente enheder såsom pladelagre, masselagre og solid state disk kan være placeret i maskinrummet, men vil ofte findes i tilstødende lokaler, der ligesom maskinrummet skal være underlagt miljøkontrol. Magnetbåndstationer er i dag ofte maskinelt betjent af de såkaldte båndrobotter (se automatisk tape lager), hvorfor de også kan komme ind under betegnelsen ubetjente enheder. I de tilfælde, hvor magnetbåndstationerne er manuelt betjent, placeres de nær ved båndarkiverne for at mindske transportvejen.
Printerne i de centrale installationer er ydre enheder, der producerer de uddata, der ikke overføres til brugerne ad elektronisk vej. Disse printere placeres samlet i nær tilknytning til efterbehandlingsudstyret.
Styring og overvågning af det samlede system foregår ofte fra kontrolrum, hvor opstillede dataskærme giver operatørerne mulighed for at styre aktiviteten i maskiner, styresystemer og basisprogrammel.
