Magnetskrift

Skrift, der anvendes til maskinel aflæsning i forbindelse med MICR. Skrifttegnene kan aflæses og genkendes med øjet, men er stærkt stiliserede for at lette den maskinelle aflæsning. Ved trykning af tegnene anvendes en magnetiserbar sværte tilsat jernoxidpartikler.

Der findes en række forskellige magnetskrifttyper, hvoraf den almindeligst anvendte hedder CMC-7. Heri er hvert enkelt tegn opbygget af 7 lodrette streger, med 2 brede (0,5 mm) og 4 smalle (0,3 mm) mellemrum. Mellemrummenes forskellige placering i hvert tegn er grundlaget for den maskinelle genkendelse.

Forfattere: 
Allan Gjerdrum
Casper Thomsen