Magnetbåndstation

(eller: båndstation, tapestation).

Enhed, der kan læse og skrive på magnetbånd, oprullet på spoler, hvorved den udgør et baggrundslager med sekventiel tilgang for en computer.

Magnetbåndstationen karakteriseres ved den mængde data, der kan lagres på et magnetbånd (ofte 200 MB), samt ved den hastighed, hvormed der kan overføres data til computeren. Typisk vil der være tale om overførselshastigheder på tre MB/s.

En kassettebåndstation arbejder ligeledes med magnetbånd, men de er her oprullet i kassetter. Se også streamer.

Forfattere: 
Allan Gjerdrum
Casper Thomsen