MO-disk

(eller magnetisk-optisk disk). Den magnetisk-optiske disk er et lagringsmedie, der som navnet antyder, betjener sig af et kompliceret samspil mellem magnetisk og optisk teknologi til både at læse og skrive data. Den er en af formerne for den optiske disk, hvis udvikling påbegyndtes i midten af firserne, og som indtil nu har frembragt medierne CD-ROM og WORM (Write-once, Read-many).

MO-disken begyndte at komme på markedet i 1990, og er stadig relativ kostbar pr. MB, ligesom den i forhold til almindelige harddiske er noget langsom (middelsøgetid fra omkring 25 millisekunder til op mod 100 millisekunder). Som for disketter (og også for harddiske) er to fysiske formater almindelige, 5,25 tommer med en kapacitet på oprindelig 600 MB, nu op til 2,6 GB og 3,5 tommer med en kapacitet på oprindelig 128 MB, nu op til 1300 MB. Der ligger dog kun 650 MB pr. side, så disken skal vendes for at komme til de næste 650 MB.

Overførselshastigheden ligger typisk mellem 4 og 8 MB/s. Hvor flopticals kun benytter optikken til en slags servostyring, benyttes den i MO-disken som en integreret del af læse/skriveprocessen. Data lagres stadig som magnetiske poler, men læsning og skrivning foregår ved hjælp af en blandet termisk-magnetisk-optisk teknik. For brugeren opleves disse nye medier som disketter eller udskiftelige harddiske, blot med meget stor kapacitet.

Teknologien har store udviklingsmuligheder, som forstærkes og underbygges af udviklingen inden for multimediaområdet. Se også DVD.