Måleenheder

I forbindelse med edb anvendes en række måleenheder, som dels stammer fra det Internationale metriske Enhedssystem SI (ISO standard 31 (1992) og 1000 (1992), DS 2344), dels kommer fra CCITT (f.eks. B.14 og B.18) og IEC (f.eks. IEC 60027 eller 60050), dels er specielle for edb-branchen.

Det Internationale Enhedssystem (Systéme International) ajourføres løbende på Generalkonferencen for mål og vægt, senest i 1995. Det bygger på et sæt grundenheder: længde målt i meter (m), masse målt i kilogram (kg), tid målt i sekund (s), strømstyrke målt i ampere (A), temperatur målt i kelvin (K), stofmængde målt i mol (mol) og lysstyrke målt i candela (cd). Alle andre måleenheder (volt, frekvens, effekt, elektrisk resistans, magnetisk fluxtæthed, lysstrøm) er afledte heraf, f.eks. måles frekvens i hertz (Hz), som er s^-1 ("pr. sekund"). Herudover er det tilladt at anvende visse traditionelle enheder som minut, time og døgn. Almindeligt anvendte enheder inden for edb er volt, ampere, ohm, watt, hertz, tesla og candela.

I en række tilfælde bruger edb-branchen enheder hentet fra det traditionelle amerikanske system, f.eks. dpi, dots pr. inch, hvor inch er en amerikansk tomme på 25.4 mm (ofte forkortet 1"). Af lignende almindeligt anvendte enheder kan nævnes Tpi (tracks per inch), cpi (characters per inch) og lpi (lines per inch). Der anvendes også enheder, som ikke er direkte fysiske, f.eks. bit (forkortet b), byte (forkortet B), baud, Erlang, bit/s (også benævnt bps), lpm (lines pr. minute), cps (characters per second), ppm (pages per minute), fps (frames per second) og MIPS (million instructions per second). Der benyttes også enheder hentet fra den grafiske branche, som punkt, cicero (12 punkter) og pica. Forkortelserne for bit og byte volder ofte forvirring, og da endvidere forkortelsen b i SI står for enheden barn og forkortelsen B for enheden Bel (som i dB, deciBel), kan det anbefales at man undlader at bruge forkortelser for bit og byte undtagen når det ud fra sammenhængen klart fremgår, hvad der menes.

Fysiske fænomener kan optræde i vidt forskellige størrelsesordener, f.eks. så små som Plancks konstant 6,626110^(-34) Js og så store som Solens masse 1,989110^30 kg. Der findes derfor en række præfikser eller forstavelser til måleenhederne for at markere multipla af grundenhederne fra 10^-24 til 10^24, og følgende er almindelige i edb: pico (p, 10^-12), nano (n, 10^-9), micro (µ, 10^-6), milli (m, 10^-3), centi (c, 10^-2), deci (d, 10^-1), kilo (k, 10^3), mega (M, 10^6), giga (G, 10^9) og tera (T, 10^12). Et millisekund (ms) er derfor et tusindedel sekund.

Specielt i forbindelse med lagringskapacitet optræder varianter af de internationale præfikser kilo, mega og giga, således at f.eks. kilo får betydningen 2^10 eller 1024 snarere end SI's 10^3 eller 1000. Se f.eks. KB, MB og GB. Der findes ingen standard endnu på dette område, omend der primo 1999 fra IEC er fremkommet forslag (IEC 60027-2 amd. 2) om f.eks. at kalde 2^10 for kibi (Ki), 2^20 for mebi (Mi), 2^30 for gibi (Gi) og 2^40 for tebi (Ti). Bi står her for binary, så 2^20 bit bliver skrevet 1 Mibit og 10^6 bit 1 Mbit.

Se også tidsangivelse og kalendere og UTC.