Lysleder

(eller: optisk fiber).

En lysleder er et medie, som er fremstillet af et glasmateriale eller et plastmateriale, der transporterer lys med kun yderst ringe tab. I trådens center og i dens kappe er der anvendt forskellige materialer. Derved opnås, at lys, der sendes ind i kernen fra fiberens afslutning, forbliver i denne, da det omgivende materiale i kappen virker som "et spejl".

Der findes adskillige typer lysledere. Single mode-fiberenstandardfibre, eller true wawe fibre som er optimeret for at opnå så små tab som muligt. De benyttes begge fortrinsvis i datanet (WAN) og bruges både landkabler mellem verdensdele og som komponenter i telenettet,. For samtlige providere gælder at lyslederanlæg er helt enerådende ved nyanlæg af egne forbindelser. Fobindelser som lejes ud eller swappes med andre leverandører benævnes som Dark fiber. Visse leverandører leverer også et produkt til deres kunder som populært kan beskives som de lejer rettigheden ud til en kunde til at kommunikere på en bestemt bølgelænge eller frekvens på lyslederen. kabelforbindelser. Disse lysledere benyttes udelukkende til digital transmission af bitstrømme fra PCM-systemer, og de er fremstillet af glasmaterialer.

Multi mode-fiberen har en mere begrænset rækkevidde, men den er enklere at anvende. Den benyttes derfor typisk til lokalnet (se FDDI). Sådanne fibre vinder også stadig større udbredelse ved sammenkobling af udstyr, hvor fiberens immunitet over for indstråling og krydstale ofte har afgørende betydning.

Meget tyder på, at lyslederens muligheder langtfra er udtømte. Alle hidtidige anvendelser er nemlig baseret på digital transmission, hvor de enkelte bit overføres som lysglimt. Dette er en temmelig primitiv udnyttelse af fiberens transmissionsegenskaber. En bedre udnyttelse kan f.eks. opnås med såkaldt kohærent optisk transmission, hvor lyssignalerne med fast frekvens moduleres optisk. Derved kan overføringskapaciteten mangedobles.

Dette udnyttes i DWDM (Dense Wavelength Division Multiplexing), hvor der primo 2000 overføres op til ca. 40 Gbit/s ved hjælp af lysglimt med forskellige bølgelængder. Men udviklingen på området er accelereret, og der er ligeledes primo 2000 systemer med op til 2 Tbits/s pr. fiber i ordre. Sådanne kapaciteter vil foreløbigt alene blive anvendt på internationale strækninger, da det fortsat er billigere over kortere strækninger at anvende flere fibre, der hver har lavere hastighed.

Forfattere: 
Mogens Ritsholm
Casper Thomsen
Torben Petersen
Jan Keller Pedersen