Logisk adresse
I et program vil mange instruktioner benytte sig af adresser for at kunne finde frem til andre data og instruktioner. Disse adresser kaldes logiske i modsætning til de fysiske adresser i arbejdslageret, som først bliver tildelt, når programmet udføres. Dette bruges specielt ved virtuelle lagre, hvor programmet skrives uden hensyn til arbejdslagerets størrelse, men under udførelsen får omsat de logiske adresser til fysiske af computerens CPU.

