Library

(eller: programbibliotek).

Samling af programmer og underprogrammer, ofte ledsaget af hel- eller halvautomatiske søgeprocedurer. Indholdet af et library kan være objektkode, kildeprogrammer, makrokode eller mellemkode. Ofte har dette indhold karakter af standardprocedurer til gængse operationer som systemkald, I/O, strengbehandling, matematiske funktioner eller grafiske primitiver. Er indholdet objektkode, vil systemets linker normalt automatisere søgningen i et library (search library, søgebibliotek). For makrobiblioteker kan søgningen foretages af en assembler.

Under Windows, Windows 98, Windows NT og OS/2 findes en særlig variant af søgebiblioteker, DLL, Dynamic Link Libraries, hvor søgning og sammenfletning af objektkode med resten af programmet kan udsættes til sidste øjeblik, og hvor flere programmer kan deles om objektkode, der allerede er hentet fra disk og findes i det interne lager. Sådan objektkode må derfor nødvendigvis være reentrant.

Forfattere: 
Henning Mejer
Casper Thomsen