Laserprinter

Sideskriver, tilhørende gruppen af anslagsfri printere. Laserprinteren danner en hel udskriftsside ad gangen i sin buffer, inden siden udskrives. Udskriftsbilledet dannes af en laserstråle, der tændes og slukkes, imens den bevæger sig hen over en elektrostatisk opladet tromle. Herved dannes et punktmønster på tromlen, og de ikke-belyste områder vil tiltrække farvestoffet (toneren), se dog også forklaring under liquid crystal shutter. Papiret, som i mellemtiden er blevet elektrisk opladet, føres forbi tromlen, hvorved farvestoffet overføres og afsættes på papiret. Processen minder meget om det, der sker i en fotokopimaskine.

Der har i flere år været kendt yderst kostbare laserprintere med meget stor kapacitet - eksempelvis op mod 300 A4-sider pr. minut. Langsommere laserprintere (50-100 A4-sider pr. minut) til priser svarende til større linieprintere findes nu også på markedet. I den lavere ende findes en række bordmodeller med hastigheder på 4-20 A4-sider pr. minut.

Det er i denne sidste kategori, den store udbredelse af laserprintere er sket. Laserprinterne har til almindeligt kontorbrug stort set udkonkurreret alle skønskriftsprintere, og giver også matrixprinterne meget stærk konkurrence. Medens ink-jet printere synes at kunne hævde sig som værdige konkurrenter.

De fleste laserprintere har i dag en punkttæthed på 600 gange 600 DPI (dots per inch), hvilket giver en særdeles høj skriftkvalitet, som dog ikke er helt tilstrækkelig til de mest krævende grafiske afbildninger. Det overvejende antal af laserprintere i brug i dag har en lavere punkttæthed på 300 dpi, men de findes også med en højere punkttæthed på op til 1.800 dpi. Mange af printerne er ved forskellige teknikker til udjævning og anvendelse af forskellige punktstørrelser i stand til at producere udskrift, der giver indtryk af større punkttæthed (bedre kvalitet) end den normale.

Punkttætheder omkring de 1000 dpi til en rimelig pris vil givet forøge antallet af laserprintere, idet det giver mulighed for udskrifter, der nærmer sig trykkvalitet og dermed stærkt forøgede anvendelsesmuligheder, bl.a. til Desktop Publishing.

Laserprintere med farvemuligheder er på markedet, men prisen er endnu for høj til at de har vundet generelt indpas. Princippet er som for den almindelige laserprinter, idet der dog her er fire tonere med hver sin grundfarve.

Flertallet af laserprintere er A4-printere. Der findes printere der kan udskrive i A3-format, men de er oftest en hel del dyrere end den tilsvarende A4-printer.

Laserprinteren modtager fra computeren udskriftsdata i form af tekst, grafik og kommandoer. I printerens imagegenerator omformes data til punkter, der lagres som et billede af den ønskede udskriftsside. En side, udfyldt alene med grafikpunkter, rummer ca. otte millioner punkter og kræver ca. én MB lagerplads. Er der tale om udskrift af tekst, benyttes fonte, lagrede som grafiske mønstre (bitmapped fonte), til dannelse af punkterne. Sådanne fonte foreligger i faste størrelser og kan kun vanskeligt skaleres op og ned. Fonte kan dog også fremtræde som skalerbare, dvs. de er lagret som matematiske beskrivelser af de grafiske kendetegn (linjer, buer etc.). Herudfra kan så beregnes en font af vilkårlig størrelse.

Fontene kan ligge som standard i printerens arbejdslager (og mange laserprintere leveres nu i grundversion med 2 MB arbejdslager), de kan være lagret på kort eller kassetter, der indsættes i printeren, de kan ligge på en i printeren indbygget disk, eller de kan sendes fra computeren til printeren.

For laserprintere, der styres af en PC, findes der mulighed for at placere imagegenerator og fontlager i selve PC'en, således at udskriftssiden dannes her og sendes i "færdig" tilstand som enkle signaler til printeren for udskrivning. Herved kan opnås en væsentlig hurtigere udskrivningshastighed.

Endelig kan printeren styres ved hjælp af et generelt sidebeskrivelsessprog, som f.eks. de-facto standarden PostScript (den kaldes i så fald for en PostScript-printer). Her beskrives udskriftssiden i PC'en i det anvendte sprog. Denne beskrivelse sendes til en i printeren monteret speciel enhed, en RIP (Raster Image Processor), som oversætter beskrivelsen til kommandoer, der kan styre imagegeneratoren. I RIP'en omdannes også hvert enkelt tegn til et bitmønster, idet fontene er lagret som matematisk beskrevne mønstre. Fordelen ved at anvende et sidebeskrivelsessprog er, at den samme beskrivelse af en side kan anvendes af forskellige typer printere eller fotosættere. Dette gør det muligt at anvende laserprinteren som "kladde", hvor den endelige udskrift foretages f.eks. på en fotosætter. Ulempen er, at der kræves en kraftig processor og et stort lager, hvilket gør især de mindre laserprintere langsomme.

Inden for de seneste år er der til styresystemet Windows fremkommet prisbillige laserprintere, hvor det meste af den avancerede styreteknik er taget ud af printeren - og altså skal løses af programmel i PC'en. Det gør selvfølgelig printeren enklere og billigere, men kræver til gengæld mere af PC'ens processor og arbejdslager. [[Image:laserpr.gif|center|Principdiagram. En laserprinter minder meget om enfotokopieringsmaskine. Der kan anvendes almindeligt papir og fortrykte blanketter, idet farvestoffet påføres og ``brændes* fast. Det er i styringen af laserlyset, at de avancerede funktioner gøres mulige]]