LU 6.2
Logical Unit 6.2 er i dag et af de mest betydningsfulde begreber i SNA-verdenen. LU 6.2 er en generel protokolarkitektur, der understøtter program-til-program kommunikation mellem transaktionsprogrammer (TP'er) via et peer-to-peer kommunikationsnet. I modsætning til den klassiske SNA-arkitektur, der var hierarkisk og lukket, tillader LU 6.2 et mere fladt, ikke-centraliseret og åbent kommunikationsnet. LU 6.2 anvendes sammen med NT 2.1.
LU 6.2 er forholdsvis omfattende og består af et sæt basisfaciliteter samt 41 mulige subsystemer. En given implementering af LU 6.2 vil ikke nødvendigvis understøtte alle subsystemer. En af de mest betydningsfulde del-implementeringer er APPC, Advanced Program-to-Program Communication. LU 6.2 er desuden basis for APPN, Advanced Peer-to-Peer Networking.
Transaktionsprogrammer, som benytter LU 6.2, beskæftiger sig ikke med de underliggende protokoller. I stedet stiller LU 6.2 en række såkaldte verber (udsagnsord som f.eks. gør, prøv, definér) til rådighed for programmet. To LU 6.2-partnere kommunikerer med hinanden over logiske forbindelser, kaldet sessioner. Den egentlige udveksling af data sker gennem brug af de forskellige verber. Ganske som i en samtale er den sekvens, hvormed verberne anvendes, af betydning for et fornuftigt udbytte af samtalen. To transaktionsprogrammers udveksling af information kaldes derfor en konversation.
LU 6.2 indeholder to fundamentale konversationstyper: basic conversations og mapped conversations. Mapped conversations er de letteste at bruge, fordi en lang række parametre er valgt på forhånd. Mapped conversations svarer til, at to venner mødes i S-toget og siger: "Hej, hvordan går det?" og "Fint, hvordan med dig?". Samtalen forløber uden den større teoretiske udredning af, præcis hvad der skal siges, hvornår og hvordan.
Basic conversations er fleksible, men til gengæld skal alle parametre sættes af de involverede parter. Hvis ikke, svarer det til, at en dansker og en japaner snakker til hinanden med hver sin kulturbaggrund.
Generelt benyttes mapped conversations derfor af anvendelsesorienterede transaktionsprogrammer, mens basic conversations benyttes af mere systemorienterede transaktionsprogrammer. Endvidere findes en række type-uafhængige verber samt en række verber til kontrol af sessioner og LU-definition.
Et sæt af verber kaldes under LU 6.2 for et protocol boundary (en protokolgrænseflade). I en given implementering af LU 6.2, f.eks. APPC, vil protocol boundary være defineret som et API. Forskellen er, at protocol boundary er den logiske, system-, maskin- og sproguafhængige definition af programmers interaktion med LU 6.2, mens API'et er et antal system- og sprogafhængige programkald. Til DOS og OS/2 findes således forskellige API'er, dækkende det samme protocol boundary.
LU 6.2 er et af midlerne til at implementere åbne og distribuerede systemer i et SNA-miljø. LU 6.2 forventes at blive en vigtig kommunikationsstandard, ikke mindst fordi LU 6.2 er en overbygning på de allerede eksisterende SNA-net, og fordi LU 6.2 kan anvendes parallelt med den traditionelle hierarkiske SNA-arkitektur.
