LISP

LISt Processing. Et programmeringssprog fra midten af 1950'erne. Sproget skiller sig væsentligt ud fra samtidige sprog. Bag designet af LISP ligger to grundlæggende principper. Det første er, at alting (såvel program som data) er lister, hvilket er et lidt misvisende navn, da der er tale om træstrukturer, der altid forgrener sig i to. Dette giver mulighed for selv-modificerende kode.

Det andet princip er, at programmet skrives under brug af en matematisk notation, som kaldes lambda-notation (efter det græske bogstav svarende til et L, se Lambda-kalkule), dvs. at alle operatorer er angivet efter dette teoretisk velfunderede princip. Repertoiret af mulige konstruktioner i LISP (specielt muligheden for at bruge pointere og funktioner af højere orden) betyder, at det kan blive nødvendigt med spildopsamling under programudførelsen. Et andet karakteristisk træk ved sproget er, at variable ikke er knyttet til en bestemt datatype, hvilket nødvendiggør dynamisk typecheck.

LISP er medlem af familien af sprog, baseret på funktionsprogrammering. LISP har lige fra starten været brugt i udstrakt grad inden for kunstig intelligens. LISP-programmer bliver ofte ikke oversat, men bliver udført af en fortolker.