Kunstig intelligens

(eller: artificial intelligence, AI, simuleret intelligens).

Kunstig intelligens er et område inden for datalogien, som beskæftiger sig med metoder til at forsøge på at simulere (hård AI) eller støtte (blød AI) menneskets tænkning (kognitive processer) ved brug af computere. Eksempler på målene for kunstig intelligens er fornuftsmæssig tænkning, indlæring, sproglig formulering og forståelse, samt de lidt mere konkrete aktiviteter som billedfortolkning, talegenkendelse, robotteknik, bevis for matematiske sætninger og spil (skak, dam). Også ekspertsystemer falder inden for området. Nogle anser også neurale netværk for at tilhøre området kunstig intelligens. Målet med simuleringen kan dels være at opnå en bedre forståelse af menneskets tankeprocesser, dels at konstruere anvendelser, der kan træde i stedet for mennesker (f.eks. robotteknik), og dels hjælp til menneskers tankeprocesser, begrebsdannelse og kreativitet.

Kunstig intelligens har rødder tilbage til Ada Augusta Lovelace, som i 1842 observerede, at Babbage's maskine kunne bruges til mere end blot beregninger. Også den tyske filosof Kants opdeling af menneskets mentale processer i en rationel, analytisk del (fornuften), en irrational del (intuitionen) og en transcendental del (metafysik/religiøsitet) sammen med den matematiske logiks udvikling omkring århundredskiftet kan ses som en del af den intellektuelle baggrund for den senere søgen mod en maskinbaseret intelligens. Alan Turing arbejdede omkring 1936 med begrænsningerne i matematikken (og dermed for ren fornuftsmæssig tænkning) og introducerede herunder ideen om at simulere menneskets hjerne. I 1956 holdtes en amerikansk konference i Dartmouth, hvori mange af pionererne inden for kunstig intelligens deltog, og dette regnes for den egentlige start på forskningen inden for området. Det var på denne konference, at John McCarthy foreslog navnet Artificial Intelligence.

Kunstig intelligens er stadig præget af at være et forskningsfelt, således at den praktiske udnyttelse endnu er begrænset. En undtagelse er dog ekspertsystemer, som anvendes i et vist omfang i praksis. Forventningerne til kunstig intelligens i almindelighed er med tiden blevet mere realistiske med hensyn til, hvilke resultater der vil kunne opnås, og hvornår dette vil ske. Der er dog stadig stor uenighed om, hvorvidt det overhovedet er muligt at konstruere computerbaserede systemer, der kan gøre alt, som mennesker kan. Diskussionen er grundlæggende, idet der er tale om muligheden for, at en deterministisk proces, med fuldstændigt definerede trin, kan bruges som model for menneskets åndsfunktioner. Visse resultater fra matematikken (Gödels bevis for matematisk logiks ufuldstændighed og Turings resultater vedrørende beregnelighed) bruges af nogle som argument imod denne idé.

De datalogiske metoder, som anvendes inden for kunstig intelligens, er beregnet på at kunne behandle og søge i store datamængder (som repræsenterer erfaring og viden), og et vigtigt element er logik, ofte i form af prædikatlogik. Hyppigt anvendte programmeringssprog er LISP og PROLOG. Viden kan repræsenteres på forskellige måder. Eksempler er:

• Semantiske net
• logiske udtryk eller
• produktionsregler

Søgestrategierne er kritiske, idet det logiske "univers", der udgøres af den samlede viden, kan være ekstremt stort og en udtømmende søgning umulig i praksis. Der anvendes gerne heuristikker til at sætte søgehastigheden op.

Kunstig intelligens er stadig et relativt ungt forskningsfelt, der af mange anses for lovende. De områder, hvor arbejdet med kunstig intelligens har givet praktiske resultater (f.eks. skakspilprogrammel, ekspertsystemer og computer vision), er alle karakteriseret ved moderate ambitioner med hensyn til generalitet og ved en god forståelse af menneskets evner i forhold til computeres begrænsninger og fordele. Den universelle problemløser synes derimod lige så langt ude i fremtiden, som den var i 1956. Se problemløsning.

På grund af de måske lidt forkerte associationer til "rigtig" menneskelig intelligens foretrækker mange danske forskere inden for feltet at benytte den engelske betegnelse "AI".