Konvergensprotokol

I datakommunikation anvendes mange forskellige tjenester til den fysiske transport af data. Det er derfor en uoverkommelig opgave at designe hvert enkelt produkt til alle forekommende transmissionsløsninger.

Alternativt benyttes derfor en fremgangsmåde, hvor produktet alene designes til én transmissionstype. Tilpasning til andre løsninger beror herefter på konvergensprotokoller, som får den faktiske netløsning til at ligne den løsning, som produktet primært er beregnet til.

Fremgangsmåden lettes, hvis standardløsningen indeholder et stort funktionsspektrum, da de funktioner, der mødes i andre løsninger, derved bliver en delmængde af de forudsete. Konvergensprotokollens opgave bliver derfor primært at overbygge det fysiske nets tjeneste med ekstra funktioner, hvorved ydelsen konvergerer mod den ønskede.

Konvergensprotokoller virker direkte mellem de terminaler, som er forbundet til det fysiske net, og dette er ikke indblandet i protokollerne, der således er transparente, set fra nettets side.

Som eksempel på et anvendelsesområde for konvergensprotokoller kan nævnes de kredsløbskoblede (se kredsløbskobling) tjenester i datex og ISDN. Disse tjenester stiller en helt transparent kanal til rådighed efter gennemkobling. Netværkslaget og dataoverførselslaget i OSI kræver imidlertid, at data udveksles blokvis. Det er derfor nødvendigt at indføre konvergensprotokoller både for lag 2 og lag 3, hvis OSI skal overholdes via nævnte tjenester. Konvergensprotokoller benyttes også over lokalnet og ATM.

Den hyppigst benyttede konvergensprotokol er X.25, da den indeholder alle de elementer, som højere lag kan efterspørge i henhold til OSI. Se også tunnel.