Knude
Inden for tele- og datakommunikation er et knudepunkt en lokalitet, hvor flere transmissionslinier samles. En knude er dermed det udstyr, som sammenknytter transmissionslinierne.
Betegnelsen anvendes især i forbindelse med private net og pakkekoblede net. I det offentlige telenet kaldes de tilsvarende trafikdirigerende enheder oftest centraler, mens der i IP-net benyttes betegnelserne router og gateway. Se også forklaring under node.

