Kerne (styresystem)

(eller: kernel, multiprogramming nucleus, monitor).

En betegnelse for den mest fundamentale del af det basisprogrammel, der udgør et styresystem. I formålsbundne edb-systemer (hvor der ikke er et styresystem i computeren) er arbejdsdelingen mellem processerne og kernen kun af betydning, hvis kernen skal kunne bruges i mange forskellige sammenhænge, og der derfor optræder en brugergrænseflade. I forbindelse med styresystemer skal kernen kun understøtte ét multiprogram, og grænsefladen kan ikke ses udadtil.

Der findes derfor en række forskellige arbejdsfordelinger mellem kernen og resten af styresystemet, og en klar skillelinie kan ofte være vanskelig at trække. Fælles for kerner er dog følgende: de programmeres i symbolsk maskinsprog, og ikke i systemprogrammeringssproget; centrale dele af kernens kode afvikles med interrupts slået fra; kernen kan manipulere med alle computerens registre; kernen tager sig af den grundlæggende behandling af interrupts. Herudover er der ofte i kernen støtte til multiprogrammering og interproces kommunikation samt til memory management. Driverprogrammel og filsystem kan ligge i kernen eller i styresystemet.

Som modstykke til ordet "kerne" bruges ofte ordet "skal" (shell) om de programværktøjer, der udgør miljøet omkring en brugerproces. Se også microkernel.