Kabelsystem

(eller: cabling system).

Betegnelse for en standardiseret måde at gennemføre installation på af de fysiske kabler, datastik, krydsfelter mv., hørende til et kommunikationsnet internt i en bygning. Flere leverandører har lavet formelle specifikationer for sådanne kabelsystemer, og disse specifikationer overholdes i stor udstrækning af andre leverandører.

Fordelen ved et kabelsystem er principielt, at der kun findes ét datastik ved hver arbejdsplads. Dette stik og det bagvedliggende kabeltræk kan benyttes til både tilslutning af skærmterminaler til værtscomputere og som lokalnet mellem arbejdsstationer. En anden fordel er, at kabelsystemet definerer en formel måde til at dokumentere kablingen og datastik, hvilket - hvis den overholdes - letter vedligeholdelse, fejlfinding og ombygning.

Forfattere: 
Tue Bertelsen
Casper Thomsen