Kabel

Inden for tele- og datakommunikation benyttes kabler af forskellig type til overførsel af signaler. Selv om det er de samme teknologier, som udnyttes, har kabler til lokale net og de kabler, der benyttes i telenettet, typisk forskellige fysiske udformninger. Blandt forskellige kabeltyper kan nævnes:

• Uskærmede parkabler (UTP) benyttes f.eks. i det offentlige telenets abonnentledningsnet. Et parkabel indeholder oftest mange par, og i telenettet kan der være op til flere tusinde par i et enkelt kabel. I store parkabler kan krydstalen mellem de enkelte par nedsættes ved brug af firsnoninger, hvor snoningen er udført med forskellig stigning. Uskærmede parkabler kan benyttes til datatransmission med ganske høj bithyppighed (se ADSL), men de er følsomme over for indstråling af radiosignaler, og krydstalen er ofte så omfattende, at der kun kan udnyttes ét par i hvert kabel til høj hastighed.
• Skærmede parkabler er beskyttet mod radiomæssig ind- og udstråling ved hjælp af en skærm, der omgiver parrene i kablet. Hvis flere i kablet er omgivet af en fælles skærm, vil denne alene beskytte mod eksterne påvirkninger, og den forbedrer ikke krydstalen i forhold til et tilsvarende uskærmet kabel. Til egentlig højhastighedstransmission er det enkelte par derfor individuelt skærmet, og der er ofte kun et enkelt par i hvert kabel. Hvis skærmen skal beskytte signalerne effektivt, er det nødvendigt, at denne er effektivt jordet. Som hovedregel bør jordingen kun ske ét sted, da der ellers kan induceres strømme i de jordsløjfer, der opstår ved flere jordingspunkter.
• Koaksialkabler (coax) kan betragtes som et par, hvor den ene tråd i parret er udformet som et rør, der koncentrisk omgiver den anden tråd i parret. Derved danner den ene leder samtidig en skærm, der værner mod elektriske forstyrrelser fra omgivelserne. Af hensyn til robusthed mod mekaniske påvirkninger er hulrummet udfyldt med et plasticmateriale. Koaksialkabler kan fremstilles med stor præcision, og de anvendes derfor hyppigt til højhastighedstransmission, hvor kablets jævnhed sikrer mod utilsigtede refleksioner og forstyrrelser i kablet. En særlig type koaksialkabel er det såkaldte CATV-kabel, der er udviklet til fællesantenneanlæg.
• Lyslederkabler får stadig større udbredelse i takt med deres stigende kvalitet og faldende priser. Lyslederkabler findes i to principielt forskellige typer. De såkaldte single mode-fibre har en meget lille lysførende kerne. De er derfor svære at sætte sammen, og lyskilden og lysdetektoren til disse kabler er relativt dyre. Til gengæld kan single mode-fibrene overføre meget høje bithyppigheder (DWDM, op til ca. 16 gange 2,4 Gbit/s) over meget lange afstande, uden at der kræves regenerering af signalerne. Lysledere af denne type anvendes derfor fortrinsvis i det offentlige telenet. Multi mode-fiberen har en større kerne, som letter dens praktiske anvendelse. Til gengæld er den mulige rækkevidde reduceret, da den større lyskerne bevirker, at lyssignalerne udviskes frem gennem kablet. Multi mode-fiberen benyttes derfor fortrinsvis i lokalnet eller andre anvendelser med begrænset rækkevidde (se FDDI).